10 ting der gør mig virkelig glad
Heldigvis er jeg en person, som er nem at glæde og begejstre. Men der er dog nogle ting som giver mig flere bobler i maven end andre:
♡ Maja
- En spontan aftale med venner eller veninder, en af dem, som ikke er planlagt lang tid i forvejen, men som der pludselig er plads til i vores alle sammens tætpakkede strukturhverdage
- En stor isvaffel med minimum 3 kugler, blandet softice, guf og syltetøj....eller hvis det skal være helt vildt - flødeskum!
- At se og opleve Vera få og skabe nye venskaber er livgivende og glædeligt.
- Min forholdsvist nyopdagede passion for kaffe giver mig dagligt stor glæde. En god kop kaffe med mælk er bare toppen!
- Kommentarer, små beskeder og tags på Instagram er en stor glæde for mig. Det netværk jeg har opbygget der betyder meget for mig, og en del af de folk jeg synes jeg kender på den anden side af skærmen, møder jeg heldigvis også i den "virkelige verden".
- Mad! Jeg er hende, som altid har det næste måltid i tankerne, og glæden ved både at købe ind til, tilberede og spise maden er hver dag helt enorm.
- At drage omsorg for andre, at hjælpe dem og sørge for at de har det godt og er godt tilpas - det er noget, som giver mig en god fornemmelse helt ned i maven
- En velstruktureret og gennemført træningsuge fyldt med kvalitetspas, giver mig en rigtig god fornemmelse, og den glæde og tilfredsstillelse, der kommer ud af min træning kan jeg næsten ikke sætte ord på.
- At se Vera og Nicholas komme så godt ud af det med hinanden, og iagttage den måde de tager hinanden ind på og st se hvordan de lærer hinanden bedre og bedre at kende er faktisk ikke blot en glæde, men en kæmpe lykke!
- Materiel lykke er vist noget de fleste triatleter kender til, og jeg kan da heller ikke sige mig fri for at være en udpræget grejfreak. Grej giver glæde - basta!
Hvad gør dig glad?
♡ Maja
