Lækkert og krydret græskarbrød

Et lækkert og saftigt græskarbrød røg igennem Superskurkens opskriftmaskine forleden dag og mums! det er godt.
Og inden du (måske) når at tænke "Sig mig engang...spiser hun ikke andet en græskar?"
Så jo; det gør jeg....men samtidig er jeg også stor tilhænger af at spise årstidens grøntsager, og lige nu....ja, der er græskar én af dem.

Græskarbrød

Superskurkens Græskarbrød

70g sesammel*
70g rismel*
½ tsk salt
1½ tsk kanel
½ tsk ingefær
1 tsk. muskat
1 tsk kardemomme
½ tsk vanillepulver
1 tsk bagepulver
2 æg
200g græskarmos
120g sukrin (eller andet sødemiddel
*Rismel og sesammel kan f.eks. erstattes med boghvedemel, mandelmel eller anden (glutenfri) mel.


Græskarmosen blendes til en jævn masse, og mixes sammen med alle de andre ingredienser.
Hæld dejen i en silikoneform, eller en form med bagepapir.

Bages ca. 60 minutter ved 160 grader, eller indtil dejen ikke hænger ved, når du stikker en strikkepind eller lignende i den.
Vend brødet ud på en rist og lad afkøle helt inden du skærer i den, selv om det er svært at vente.

Et helt brød indeholder kun omkring 800 kalorier, og der er ca. 10-12 skriver i et brød.

Brødet smager usansynligt godt med for eksempel mandelsmør, marmelade eller honning!

Græskarbrød


❋ Velbekomme ❋



 Maja